H.G. Wells (1866-1946)

H.G. Wells

H.G. Wells er en af mine yndlingsforfattere. Han var bidt af teknik og naturvidenskab og dette fornemmes tydeligt i hans bøger, der betegnes som "videnskabelige eventyr". Wells' romaner er altid utrolig fantasifulde og med et strejf af humor. Det er god og velskreven underholdning.
H.G. Wells var sammen med Jules Verne grundlæggerne af science fiction-genren.




Uddrag af "De første mennesker på månen", 1901 (Spektrum):

"Vi stødte på en anden flok månedyr, der bevægede sig brølende op gennem en kløft, derefter passerede vi over et sted med lyde som fra et hamrende maskineri, som om en stor industrihal lå lige under overfladen. Og mens vi stadig kunne høre disse lyde, nåede vi til kanten af en stor åben plads, måske 200 meter i diameter, og fuldstændig flad. Med undtagelse af nogle få lavpletter, som bredte sig ud fra kanten, var denne plads helt bar bortset fra det gule støv, der dækkede den. Vi turde ikke krydse stedet, men da det var lettere at kravle her end i krattet, begyndte vi at mave os frem langs kanten.
Støjen, der kom nedefra, holdt op et stykke tid, og kun den svage bevægelse fra den voksende vegetation hørtes. Men så lød der pludselig en larm, højere og voldsommere end før, og meget nærmere. Der var ingen tvivl om, at den kom nedefra. Rent instinktivt gjorde vi os så flade som overhovedet muligt og var rede til øjeblikkelig at springe ind i tykningen ved siden af os. Hvert slag og stød forplantede sig gennem os. Lyden blev højere og højere, og denne uregelmæssige vibration blev stærkere, indtil det føltes, som om hele månen rystede og pulserede.
- Lad os komme i skjul, hviskede Cavor, og jeg kravlede hen imod buskene."


Andre bøger af samme forfatter, jeg har læst:

Galaxy


Returner til toppen!

Skriv til: gode-boeger@private.dk
Opdateret d. 29.4.2002