J.R.R. Tolkien (1892-1973)

Forfatteren udgav i 1937 "Hobbitten", som er eventyr og fantasi for alle pengene. Bogen bør læses, før man går i gang med "Ringenes Herre", da den er en forhistorie hertil.
"Hobbitten" skal helt klart anbefales, hvis man holder af spænding, sære skabninger og fantasi-universer. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig og læste den på kun to dage.
Den fortæller eventyret om hobbitten Bilbo Sækker, der mod sin vilje (af troldmanden Gandalf) er udnævnt til at være rejseledsager for tretten dværge, som vil drage til et fjernt land for at generobre dværgekongens herredømme og store skat, der vogtes af dragen Smaug. Rejsen bliver lang og fuld af oplevelser og farer som f.eks. mødet med orkerne og med det modbydelige lille væsen, Gollum, der bor dybt nede i de mørke, vandfyldte klippehuler og har blege, selvlysende øjne og lange fingre hvormed han fanger og æder rå fisk og alle andre levende skabninger, der har den dristighed at nærme sig ham og hans højtelskede skat; en guldring, der indeholder en stærk, magisk kraft og bla. kan gøre sin bærer usynlig.

Uddrag af Tolkiens "Hobbitten" (Gyldendal):

"Der lå han, den vældige, rødgyldne drage og sov dybt; der kom en trommende lyd fra kæber og næsebor, og der kom små røgskyer, men ilden var kun gløder, når han sov. Under ham, under alle hans lemmer og hans store sammenrullede hale og til alle sider omkring ham, langt ud over det gulv, man ikke kunne se, lå kæmpemæssige dynger af kostbare ting, smedet og usmedet guld, ædelstene og juveler, og sølv, der fik røde pletter af ildens skær.
Smaug lå med sammenfoldede vinger som en umådelig flagermus, han drejede sig lidt til den ene side, så hobbitten kunne se undersiden af hans krop, og hans lange, blege mave, der var dækket af en skorpe af ædelstene og guldstumper, fordi han havde ligget så længe på sin kostbare seng. Bag ham skimtede man, at der på de nærmeste vægge hang brynjer, økser, sværd og spyd, og der stod lange rækker af krukker og kar fyldt med helt ufattelige rigdomme.
At sige, at Bilbo tabte vejret, er alt for svagt. Der findes ikke ord, der kan udtrykke hans lamslåelse, siden menneskene er holdt op med at tale det sprog, de lærte af elverfolket, dengang hele verden var vidunderlig. Bilbo havde før hørt tale og sange om drageskatte, men aldrig havde han forestillet sig en sådan glans og herlighed. Hans hjerte fyldtes og gennemboredes af fortryllelse og af et dværgeagtigt begær, så han var lige ved at glemme den forfærdelige vogter for de uvurderlige kostbarheder."

"Ringenes Herre" "Tre har elvernes konge i dybeste skove, Syv har dværgenes herrer i sale af sten, Ni har mennesket dødeligt, dømt til at sove, Én har den natsorte fyrste for ondskab og mén I Mordors land, hvor skygger ruge. Én ring er over dem alle, Én ring kan finde de andre, Én ring kan bringe dem alle, i mørket lænke dem alle I Mordors land, hvor skygger ruge."

I 1954-55 udgav J.R.R. Tolkien "Ringenes Herre", efter utallige opfordringer fra folk, som havde læst "Hobbitten" og gerne ville læse mere om hobbitterne. "Ringenes Herre" består af 3 bind: "Eventyret om Ringen", "De to Tårne" og "Kongen vender tilbage".

Det tog forfatteren en hel del år at skabe det omfattende værk. Hans idé var en virkelig lang historie, som kunne fastholde læserens opmærksomhed, glæde og more samt ophidse og bevæge læseren. Og dette er i høj grad også lykkedes, for ligesom "Hobbitten" har "Ringenes Herre" en gribende handling og er fyldt med magi og alskens eventyrlige skabninger, der er inspireret af sagnvæsener fra forskellige kulturers mytologi. Trilogien må siges at være et mesterværk og en stor oplevelse at læse, hvis man er til fantasy-litteratur. Men bøgerne er dog også meget detaljerede og indeholder rigtig mange personer og stednavne. Og det kan ind i mellem være svært at holde rede på, hvem der er hvem, og hvor de nu befinder sig, selv om der til bogen er vedlagt et kort, så man kan følge de rejsende på deres færd.
Hovedpersonen i "Ringenes Herre" er hobbitten Frodo, som er en yngre slægtning til Bilbo og som denne gang bliver kastet ud på en lang og eventyrlig rejse med det formål at bære Saurons ring (Ringen over dem alle - som Bilbo kom i besiddelse af i Gollums hule i "Hobbitten") til Mordor, hvor den onde og magtbegærlige Sauron bor for dér at kaste den i flammerne og dermed forhindre, at de onde kræfter får overtaget og indhyller verden i mørke, død og ødelæggelse. Men Saurons øje følger ringens færd, og enhver der bærer ringen bliver påvirket af dens onde kraft. Det bliver en lang farefuld færd og undervejs venter alskens ondskab som f.eks. sorte ryttere, orker, bjergtrolde og troldmanden Saruman, som har forenet sine kræfter med Sauron. Til gengæld får Frodo og hans medrejsende hjælp af bl.a. troldmanden Gandalf, elverfolk og enter. Men der bliver udgydt meget blod i kampene mod onde væsener og de enorme hære, som de mørke magter råder over.
Filmen, (eller det vil sige, vi mangler jo stadig afslutningen på eventyret i "Kongen vender tilbage", der kommer til december 2003), er ligeledes et sandt mesterværk; fantastisk flot lavet og så medrivende, at man blot ønsker, at den aldrig vil få en ende. Har man ikke set den, er man gået glip af en stor oplevelse!

Se billeder fra filmen "Ringenes Herre" her!

Uddrag af Tolkiens "Ringenes Herre" (Gyldendal):

De vandt kun langsomt frem. For at undgå at blive skilt og komme til at forvilde sig i hver sin retning red de i en enkelt række, Frodo førte an, bag ham red Sam, så kom Pippin og Merry. Dalen forekom dem endeløs. Pludselig så Frodo noget, der fik ham til at fatte nyt mod. Forude på begge sider begyndte noget mørkt at kunne skimtes gennem tågen, og han regnede med, at de omsider nærmede sig åbningen i bakkerne, Dyssehøjens nordport. Kunne de komme gennem den, ville de være fri.
"Kom nu! Følg efter mig!" råbte han hen over skulderen, og han skyndte sig frem. Men hans forhåbninger blev snart til forvirring og uro. De mørke pletter blev ganske vist endnu mørkere, men de skrumpede ind, og pludselig så han to store bautasten, der knejsede ildevarslende foran ham og lænede sig let mod hinanden som en dørkarm uden tværbjælke. Han erindrede ikke at have set noget til dem i dalen, dengang han om morgenen havde set ud fra højen. Næsten før han var klar over det, var han redet igennem, og det var som om mørket samlede sig omkring ham. Hans pony stejlede og fnøs, og han faldt af. Da han så sig tilbage, opdagede han, at han var alene, de andre var ikke fulgt efter ham.
"Sam!" råbte han, "Pippin! Merry! Kom nu! Hvorfor holder I ikke trit med mig?"
Der kom ikke noget svar. Rædslen overvældede ham, og han løb tilbage mellem stenene vildt råbende: "Sam! Sam! Merry! Pippin!" Ponyen galoperede bort i tågen. Et eller andet sted et stykke borte forekom det ham, at han kunne høre et råb: "Halløj! Frodo! Halløj!" Når han stod under bautastenene, kom det fra øst på hans venstre hånd, han stirrede og anstrengte sig for at se i tågen. Han løb af sted i retning af råbet, han mærkede, at han løb op ad en stejl bakke.
Mens han kæmpede sig frem, blev han ved med at råbe, vildere og vildere; men i nogen tid kom der intet svar, og da det endelig kom, lød det, som om det kom langt borte og højt oppe fra. "Frodo! Halløj!" råbte de spinkle stemmer gennem tågen. Så kom der et skrig, der lød som HJÆLP! HJÆLP!, det blev gentaget flere gange og endte med et sidste HJÆLP! der døde hen i en langtrukken jamren, som standsede brat."

Returner til toppen!

Opdateret d. 6.1.2003