Ordsprog

• "Det regner (med) skomagerdrenge"
  Øsregnvejr. - Efter en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag el. Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt på gaderne især, når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende Rendestensbrædter.
• "Falde i staver"
  Når i sin tid bødkervarene (tønder, kar m.m.) stod ubenyttede hen og var tomme og tørre faldt de i staver.
• "Fanden er løs i Laksegade"
  I september 1826 blev der flere gange affyret forskelligt skyts såsom kartofler, tørv og pindebrænde mod Laksegades beboere og deres huse i København. Politiet kunne ikke finde hverken gerningsmændene eller de steder, der blev affyret fra. Dette styrkede virkelig folks tro på, at det, der foregik var Fandens værk.
• "For Pokker"
  Pokker betød oprindeligt sygdommen Kopper. Formen skyldes en konsonantombytning. Senere betød Pokker også forskellige andre lidelser, som havde ydre lighed med kopper, specielt syfilis.
• "Give en kurv" og "Falde igennem"
  Gammel frierskik, hvor manden, der ønsker at fri til en kvinde i forvejen har meddelt, at han vil komme til hendes hjem, og derefter skal han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro, at han ikke skulle have pigen, og derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. - Og så faldt manden igennem. Senere udviklede skikken sig til, at kvinden, som afslag på et frieri, sendte manden en kurv uden bund.
• "Goddag Mand Økseskaft"
  Der var engang en døv mand, der sad oppe i et træ og var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft af.
  Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv, og derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, som han var i færd med at save af.
  De to herrer nåede nu træet og sagde: "Goddag Mand!". Hvortil den døve mand svarede: "Økseskaft!"
• "Gå over stregen"
  Udtryk, der stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, som ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp.
• "Gå rabundus"
  Rabundus var en domherre, som levede omkring 1420. Efter hans død fandt man ud af, at han i sin levetid havde lavet en del bedragerier, og et opstået sagn fortalte, at Rabundus gik igen og på sine genfærdstogter lagde blomster på de stadig levende domherrers stole, der næste gang skulle dø.
• "Gå fra snøvsen"
  Når man i gamle bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.
• "Gå ud af sit gode skind" og "Holde sig i skindet"
  I gamle tider troede man, at det under visse forudsætninger var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse. "Være ude af sig selv" stammer også herfra.
• "Hale torsk i land"
  Betyder at snorke, fordi torsken (og ulken) efter sigende knurrer, når man trækker dem op ad vandet.
• "Have rent mel i posen"
  I gammel tid skulle man gennem et lokalt toldeftersyn, når man skulle bringe varer ind i byerne. Kom man med en sæk mel, blev der jaget en gajt igennem den for at undersøge, om sækken skjulte afgiftpligtige varer.
• "Hokus Pokus"
  Stammer oprindeligt fra de latinske nadverord: "Hoc est corpus", som betyder: "Dette er mit legeme" (Matthæus 26,26).
• "Hånden på hjertet"
  Bruges som et udtryk for oprigtighed og i middelalderen brugte især gejstlige og kvinder at lægge hånden på hjertets plads under edsaflæggelse. Men udtrykket kan spores helt tilbage til nordisk oldtids folk, som lagde højre hånd på hjertets plads som en fredelig hilsen, der understregede, at de ikke ville bruge hånden til at føre våben med.
• "Leve på en stor fod"
  Stammer fra middelalderens snabelsko, som i stor udstrækning blev brugt i 14.-15. århundreder og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med den største fod lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.
• "Maje sig ud"
  Gammel betegnelse for at smykke sig med Maj, som var nyudsprungen bøgeløv. Dette gjorde man til landlige forårs-(maj-)fester.
• "Pernittengryn"
  Eller: Per Nittengryn. En smålig person, der tæller om der nu også er 19 gryn.
• "På et hængende hår"
  Stammer fra et græsk sagn om Damokles, der besøgte sin fyrste, tyrannen Dionysos, og blev prægtigt beværtet. Da bad Dionysos Damokles om at se op i loftet. Dér, lige over Damokles siddeplads, var et skarpslebet sværd ophængt kun i et hestehår. Dionysos ville dermed minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.
• "Ramaskrig"
  Fra Bibelen i anledning af barnemordet i Bethlehem: "En røst blev hørt udi Rama, gråd, skrig og megen hylen." (Matthæus 2,18).
• "Skomager bliv ved din læst"
  Alexander den Stores hofmaler, Apelles, var kendt for at holde af at udstille sine billeder således, at han uset kunne lytte til folks kritik af værkerne. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen, men da han fortsatte med også at kritisere den måde benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. "Ikke bør en skomager dømme ud over skoen" lød ordsproget dengang.
• "Skyde en hvid pind efter noget"
  En gammel skik hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, som man overdrog til andre for at symbolisere, at man afhændede tingen for tid og evighed. Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldtes at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet "et skøde" på ejendommen og at "tilskøde" nogen en ejendom.
• "(Familiens) sorte får"
  I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.
• "Sætte på fri fod"
  Udtrykket stammer fra den tid, hvor fanger sattes i stok, dvs. en tømmerbjælke med udskårne huller, hvori benene blev anbragt med fødderne stikkende ud på den ene side. Hvis man blev løsladt herfra, sattes man derfor på fri fod.
• "Være i kridthuset"
  Kridthuse var små æsker med låg. Ofte var de formet som små huse, hvor taget var æskens låg. Oprindeligt blev de brugt til at opbevare kridtstykker i. Men senere gemte man små ting i æskerne såsom kærlighedsgaver, man havde fået af den elskede (typisk før længere tids adskillelse). Så hvis én havde gemt en sådan erindringsgave i sin æske, var giveren i kridthuset hos den pågældende.
• "Være under tøflen"
  Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der går ud på, at hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

     Frit efter "Bevingede Ord" ved T. Vogel Jørgensen, 5. udgave, Gad, 1963.