"Det gyldne kompas" og "Skyggernes kniv" er de to første bind i en trilogi, hvoraf 3. bind desværre stadig ikke er udkommet på dansk. Trilogien er inspireret af Miltons "Paradise Lost" og har en gribende handling om en pige (Lyra), der er fast besluttet på at opklare, hvad det er hendes onkel har fundet på sin arktiske ekspedition, hvad det mystiske støv betyder, og hvad der er blevet af de forsvundne børn fra Oxford.
I bind 2 møder Lyra drengen Will, der er på flugt og også har nogle ting at opklare. Og sammen kæmper de mod bl.a. genfærd, der spiser sjæle og andre mystiske væsener i de forskellige dimensioner, de kommer til. Bøgerne er fyldt med alskens eventyrlige skabninger i rammerne af flere verdener, der ved første øjekast til forveksling ligner vores. Jeg venter stadig spændt på den danske oversættelse af tredie og sidste bind.
for at blive uddannet til troldmand. Det viser sig, at Potter ved ankomsten allerede er en historisk berømthed, da han som spæd overlevede den frygtede Voldemorts trolddomskræfter, der på tragisk vis gjorde det af med begge hans forældre. Harry Potter bliver derfor af skolens ledere anset for at være en troldmand med potentiale, og han skuffer bestemt ikke nogen.
Tredie bind i serien om Harry Potter, der nu studerer på 3. år på troldmandsskolen Hogwarts.
Denne gang indhentes Harry Potter af sin mystiske fortid. Han forfølges af den undvegne Sirius Black - den farligste fange, der nogensinde har været indsat på Azkaban-fortet og en tidligere god ven af Harrys far, indtil Black tilsyneladende forrådte faren og ledte den onde Voldemort direkte til ham, hvilket kostede begge Harrys forældre livet. Skolen må tage alle forholdsregler for at beskytte Harry mod Blacks forsøg på at få fat på ham. Men Harry er ikke nogen frygtsom natur, og han vil for alt i verden kende sandheden om drabet på sine forældre og om nødvendigt også hævne deres død.
Og herunder bøger indenfor science fiction genren:
Uhyggelig og rammende fremtidsskildring af samfundet som en overvåget og kontrolleret diktaturstat. Her er alle hjem overvåget af en tvskærm og der er tankepoliti alle vegne. Verden er opdelt i tre supermagter: Oceanien, Eurasien og Østasien. Og i Oceanien, hvor handlingen foregår, manipuleres der konstant med folks hjerner ved løbende at omskrive alt historisk materiale, således at den nuværende situation (m.h.t. hvem, der er allierede og hvem der er fjende) også i al fortid har været sådan, så at ingen kan dokumentere, at tilstandene engang har været anderledes og få lyst til at gøre oprør. Folk har kun deres egen hukommelse at klynge sig til. Og dén kan man nemt komme til at tvivle på. Sproget bliver også konstant revideret ved at omskrive ordbøgerne gang på gang og for hver gang fjerne flere af de ord, som kan udtrykke negative holdninger overfor staten. Det nye sprog bliver derfor efterhånden mere og mere primitivt.